Vandfald. (klokken 17:45)

Det lakker mod aften
og bier og blomster er blevet lidt vilde
Men floden er rolig
så man kunne tro at dens vandspejl stod stille
Det glider adstadigt
langs oplukte høje og spejdende brinker
Og grågrønne planter
der står der og hverken forstår eller tænker
Langs marker og byer og under en motorvejsbro
Men så er det osse forbi med den syndige ro

det vælter sig ud over kanten af skrænter og klinter
og brøler en sang det har med fra det inderste rum
og verden blir fanget i vandfaldets spejlbanke splinter
i vandfaldets spejlblanke splinter og lysende skum
i vandfaldets spejlblanke splinter og lysende skum

Det dirrer i klippen
mens vandfaldet udhuler huller og sprækker
Så kampesten rundes
og jorden blir nyvasket, kølig og lækker
De badende småsten
er blanke og nøgne som svedige kroppe
Og fuglene synger
fra højspændte master og træernes toppe
Og lyset og lydene farer forvirret afsted
Og vandet blir ved i den rene uendelighed

det vælter sig ud over kanten af skrænter og klinter
og brøler en sang det har med fra det inderste rum
og verden blir fanget i vandfaldets spejlbanke splinter
i vandfaldets spejlblanke splinter og lysende skum
i vandfaldets spejlblanke splinter og lysende skum

Det styrter mod aften
og bier og blomster er stadigvæk vilde
Og alle planeter
har glemt hvor de stod dengang floden var kilde
Og alt er atomer
et punkt hvor det voldsomme vand eksploderer
Det skriger til himlen
beviset på verden omkring eksisterer
Der står en figur i den splintrede, støjende storm
Se, vandet der falder er vandfald der skaber en form

det vælter sig ud over kanten af skrænter og klinter
og brøler en sang det har med fra det inderste rum
og verden blir fanget i vandfaldets spejlbanke splinter

Tilbage til
Spejlet Omkring.