Fata Morgana. (klokken 15:00)

Det hænger i luften på besynderlig vis
og flimrer uroligt i en varmedis
Det viser et sted, der er bag horisonten,
helt uden for tid slår det smut bagved fronten.

Det snyder dit øje i et enkelt sekund
og leger med sanser og drejer dem rundt.
Det vokser i takt med at solen den stiger,
forcerer de allerinderste diger.

Nu er det der, nu er det der ikke,
en fokus i tåger af omvendte blikke.
Nu er det der, nu er det der ikke
Det er kun illusion, så lad vær med at kigge.

Og solen bager sandet op til skyggeløse flader
og sandet varmer luften op i dirrende kaskader
og luften fanger syner ind, der ikke eksisterer
og lige pludselig så er det der ikke mere
og dog og dog og dog.

Går stik mod fornuften, som forlanger logik;
at panden er branken og hjernen slår klik.
Men langsomt forsvinder den nærende tvivl,
for man kan jo se, at det er der alligevel.

Nu er det der, nu er det der ikke,
en fokus i tåger af omvendte blikke.
Nu er det der, nu er det der ikke
Det er kun illusion, så lad vær med at kigge.

Tilbage til
Spejlet Omkring.