Ælling og Gedde. (klokken 8:44)

Et birkeblad spejler sig lyst og forelsket i dammen
en sommerfugl lander og klapper sin flyverdragt sammen
mens ællinger svømmer bag ænder i fri formationer
og sollyset spiller i gule og lyseblå toner

Det ligner et blad til en stor uretfærdig fortælling
når gedden nu plukker den bageste, svageste ælling
den drukner, den dør, den blir ædt, der sker intet mirakel
det evige kredsløb er fodret med endnu en stakkel.

Tilbage til
Spejlet Omkring.