Solnedgang i Skovsø. (Klokken 19:00)

Solen den går langsomt ned
den står op et andet sted
lige nu er himlen rød
den gir plads til allersidste glød
stille nu hvor før en klokke lød

Lyd af vindens sidste sus
uglen tar sin første mus
stjernerne tar øjne på
rækker ud men ikke til at nå
lige nu er alle katte grå

Nattens dyr, de er på vagt,
ræven, han går ud på jagt,
grene knækker med et smæld,
sidste skrig når noget slås ihjel
nogle dør for andres ve og vel.

Månen skuer over land
spejles skarpt i søens vand
mørkets dyr de pusler nær
anes netop nu i månens skær
roder rundt og leder efter bær

Her i skovens bund står jeg i regn og sne og slud
sanser her naturen endnu tættere end Gud
ingen dag er ens og gudskelov for det
(for) her er det lissom om at alt kan ske
for i nuet kan man intet forudse.

Tilbage til
Spejlet Omkring.