Taleguirlander:
T1: Og jeg pakker mine søm ind i hvidt papir, hvidt papir. Og jeg pakker ...
T2: Du er simpelthen så barnlig. Du er simpelthen så barnlig. Du er ..
T3: Ja, min lillebror fylder 57 i år. Det går sgu stærkt. Ja, min lillebror ...
T4: Frostvejr,- tjaa,- frostvejr,- tjaa,- frostvejr,- tjaa,- ...
T5: Det er lige nu, februar måned, det er lige nu, februar måned, det er ...

2. Morgenbad

Han står ud af sengen inden fanden han får sko på
tager sig et bad, det er ikke værd at glo på
duggen hænger sløret og han tørrer med et klæde
uden nogen virkning, og uden gensynsglæde
og han sæber, skummer ind
så det fylder hele hovedet
tager sin Gilette frem
som er skarpere end han troede

jeg står foran mit spejl koncentreret og glor
mens jeg mærker barberbladets usikre spor
jeg kan ikke se hvor og hvor meget jeg skær
jeg kan ikke helt fornemme hvor gammel jeg er
for mit spejl er dugget til
ja mit spejl er lukket til
ja mit spejl er dugge-lukket til

Han rager lidt på kinden tager lidt af venstre side
føler det som om at det sgu ikke vil glide
synger en sonate hører hvordan alting runger
mærker så en smerte og tømmer sine lunger
og det røde som han ser
der på disens uldne væsen
det er ikke bare fis
han har skåret sig i næsen

jeg står foran mit spejl koncentreret og glor
mens jeg mærker barberbladets usikre spor
jeg kan ikke se hvor og hvor meget jeg skær
jeg kan ikke helt fornemme hvor gammel jeg er
for mit spejl er dugget til
ja mit spejl er lukket til
ja mit spejl er dugge-lukket til

Og nu er han færdig står nu der med tretten plastre
over hovedet hele, tænker på sin Obel Astra
aftershaven hænger som et skrig på alle fliser
mens han skæver desperat til urets store viser
og han bukker, binder slips
til den store guldmedalje
morgenbadet er forbi
det var bare en detalje.

Tilbage til
Hverdagens Spejle.