Sangen om sværdet

Vejen er støvet og tør
Fuglene flyver det lydløse sprog
Stilheden ligger på lur
Afbrudt af krykkernes knagen
Vejen er endeløst lang
Lykken har slukket hans øjne for længst
Lungerne kæmper med luft
Bagved de tandløse gummer

Håbet om hævnen
Sangen om sværdet
Dunsten af døden
Fuglene falder for stanken

Før var han stærk som en bjørn
Masede let gennem flammende ild
Gennem det brusende vand
Kækt som en odder mod strømmen
Før slog han fjenden med skræk
Deltog i alle retfærdige slag
Elskede tummel og kamp
Nu er han bare affældig

Håbet om hævnen
Sangen om sværdet
Dunsten af døden
Fuglene falder for stanken

Så træder ynglingen frem
Oldingen aner at enden er nær
Hører den unge mands skridt
Byder ham posen med penge
Ynglingen låner hans sværd
Husker sin fars uretfærdige død
Griber en chance for hævn
Trodser den manglende modstand

Han hæver hævnen
Smukt svinger sværdet
Hugger i halsen
Gamlingen bider i græsset

Tilbage til
Det Magiske Spejl.