Et gyldent håndtryk.

Der var engang en konge

han havde en plan, der var fod på projektet
og alle faktorer var vejet og vægtet
hans gåde var løst og hans tvivl var forsvundet
han ønske var yderst fornuftigt begrundet
han mente bestemt at han gjorde det rette
og nu er hans datter en guldstatuette

og stormen er omme før manden får rebet sit sejl
en evighed viser i guldet et øjebliks fejl
han stirrer fortvivlet på prisen for nuft og begær
hans håndtryk er gyldent, hans kys er en formue værd

han var så fornuftig, han vidste det hele
hans verden var veldefinerede dele
hans drøm var at sætte et blad på en nælde
han så en forhindring og ikke en fælde
hans drøm var at vide, hans drøm var at skabe
beregningen viste han ikke ku tabe

og stormen er omme før manden får rebet sit sejl
en evighed viser i guldet et øjebliks fejl
han stirrer fortvivlet på prisen for nuft og begær
hans håndtryk er gyldent, hans kys er en formue værd
hans håndtryk er gyldent, hans kys er en formue værd

der var engang en konge
der var engang en konge
der var engang en konge
der var engang en konge

Vi elsker at sætte systemer i scene
og kundskabens træ har fantastiske grene
hvor guldæbler hænger og blinker og frister
et sted er vi alle en slags alkymister
men vi må stå ved vi er fløjet fra Eden
og ta vores chancer med nysgerrigheden

og stormen er omme før manden får rebet sit sejl
en evighed viser i guldet et øjebliks fejl
han stirrer fortvivlet på prisen for nuft og begær
hans håndtryk er gyldent, hans kys er en formue værd
hans håndtryk er gyldent, hans kys er en formue værd

Tilbage til
Det Magiske Spejl.