Mester Eriks Dans

Han tænker på tiden, dengang han var lille
da hans far fik bank hver eneste dag
han husker det var ikke det han ville
når han blev voksen skulle det være en anden sag

Og han sidder i sin brandert i sit køkken i sin egen lille hule
og betragter den flok unger han kun af og til vil kendes ved
og han håber bare på hun brækker halsen, det er ikke til at skjule
man kan kalde det et forhold, det kan aldrig kaldes kærlighed
og hun kværner og hun kværner mens han håber at det bare blir ved snakken
han har tømmermænd i panden og hans hoved er en ækel byld
han forsvinder i sig selv mens mester Erik gir ham sån et par på frakken
og han ved helt ind i hjertet at det helt bestemt er hendes skyld

man kan drage paralleller
til de virkelige drømme
men det her er hverken eller
hvis man endeligt skal dømme

Hun prøver at huske men fatter det næppe
hendes far kun drak hver eneste dag
hun mindes hvon hun krøb ind under et tæppe
for når hun blev gift skulle det være en anden sag

Og hun står der på sit køkkengulv med tampen løftet op til slag i vrede
mens hun ser på den klump kød der vist engang var hendes ægtemand
og der hænger snavs i tommetykke skorper i den usle lopperede
det er meget længe siden her var kærlighed og vaskevand
og hun ser på denne ynkelige hulken der er takken for besværet
den uklædelige rødmen i en hovedbund med sparsomt hår
og hun svinger mester Erik så den sløve stud får endnu en på bærret
og hun ved helt ind i sjælen at det er hans egen skyld hun slår

man kan drage paralleller
til de virkelige drømme
men det her er hverken eller
hvis man endeligt skal dømme

Tilbage til
Det Magiske Spejl.