Robin Hut.

Det er vistnok en skrøne men et sted i Sherwoods skove
der gik en mand i tæt trikot og fjollet grøn kasket
det raged ham en bønne at bryde alle love
så gik han rundt i snabelsko og kunne ramme plet

Han var en rigtig røver der plyndrede de rige
så gik han rundt og delte ud af alt det som han stjal
og alt hvad man behøver det er at kunne sige
at med et enkelt pileskud var han en fandens karl

Hans hår var flot friseret og hans held var legendarisk
og han kom aldrig galt afsted hvor han så end for frem
hans stil var modereret, hans stemme eksemplarisk
han var et ægte Mandfolk med et stort og svungent M

Der gik et stædigt rygte om sheriffens sorte skare
de havde fanget Willi med det smukke røde hår
han glemte vist at flygte, umuligt at forklare
sån går det tit og ingen ved hvordan det foregår

Historien fortæller at han fik befriet Willi
og rygtet siger sådan går det alle Robins mænd
men når det rigtigt gælder er forklaringen for billig
Og Willi med et røde hår var mere end en ven

Det er vist nok en skrøne, ja en skrøne må det være
man finder aldrig den slags mod og aldrig sån en mand
de sagn er så obskøne, de er ikke til at bære
for han er nemlig alt for god til at ku være sand

Mit hjerte må da smelte i en sørgelig pointe
for intet er vel mere sandt end det er godt for noget
Man sige kan om helte at de er impotente
fordi de aldrig andet vandt end deres ædle dåd.

Tilbage til
Det Magiske Spejl.