Sån en lille skilling

Her er gråd, her er pludren, her er våde bleer
og ingen kan forstå hvad det indebær.
Der er lyn, der er torden, der er fa’n i vold,
men egentlig osse fred, både i dur og mol.
Helt uden at ane hvad der står på spil
ske der hvad der kan og hvad der vil
Det er ikke uden mening men det er sgu sært
at sån en lille skilling gør det hele værd.

Der er fart, der er kravlen og de første ord
og alting flyver rundt mellem syd og nord.
Der er liv, der er glæde, der er elleve skridt
en helt ustyrlig lyst til at gå for vidt.
Helt uden at ane hvad der står på spil
ske der hvad der kan og hvad der vil
Det er ikke uden mening men det er sgu sært
at sån en lille skilling gør det hele værd.

Ingen kender dagen før den er omme
alting får en ende, men starter straks påny
Tiden løber hurtigere end den kan komme
og det hele det er set fra en lyserød sky.

Der er råb, der er hujen og en grænse mer
at overskride den og se hvad der sker
der er ord og begreber ingen kan forstå
en verden uden sorg der er til at nå.
Helt uden at ane hvad der står på spil
ske der hvad der kan og hvad der vil
Det er ikke uden mening men det er sgu sært
at sån en lille skilling gør det hele værd.

Tilbage til
Det Magiske Spejl.